Livet i hjemlandet efter udnyttelse i Danmark

Center mod Menneskehandel har besøgt forskellige lande for at få mere viden om, hvordan det er gået nogle af de personer, der er rejst hjem. En viden, der kan gavne rådgivning af personer, der står foran en forberedt hjemsendelse

I 2016 besøgte Center mod Menneskehandel en række personer, der var rejst hjem til Rumænien, som var en del af samme sag i Danmark. Siden har Center mod Menneskehandel besøgt flere lande for at få viden om, hvordan tilværelsen er for de personer, som har taget imod en forberedt hjemsendelse.

Center mod Menneskehandel har foretaget studierejser og besøg hos lokale partnerorganisationer, som har bistået med de forberedte hjemsendelser i hjemlandet. Rejserne er gået til Thailand i 2022, Marokko i 2023 og Vietnam i 2024.

Samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle forhold

Flere af de hjemrejste personer, som Center mod Menneskehandel besøgte, var overordnet tilfredse med hjemsendelsesforløbet. Mange af dem fortalte, at de havde følt sig trygge og godt informeret i den tid, hvor de var i Danmark, efter de var kommet ud af deres udnyttelsessituation. Personerne lagde bl.a. vægt på, at de havde fået indkvartering, mad og fornødenheder til rejsen, fx tøj og kufferter. Derudover var de også tilfredse med den daglige information, de fik undervejs.

Center mod Menneskehandels erfaringer fra studierejserne var samlet set positive. Støtten fra Danmark til hjemrejse og reintegration havde i de fleste tilfælde skabt bedre vilkår og et stærkere forsørgelsesgrundlag i hjemlandet. Nedenfor er eksempler på forskellige typer forretninger, der var givet reintegrationsstøtte til som led i den forberedte hjemsendelse.

Økonomi

En af de primære årsager til, at personerne forlod deres hjemland, var for at tjene penge. Derfor er det vigtigt, at de kan blive selvforsørgende, når de vender tilbage. Flere af personerne fortalte dog også om udfordringer, de mødte, da de var kommet hjem.

Blandt andet fortalte mange af de hjemsendte thailændere og vietnamesere om, hvordan der var høje forventninger til, at de skulle forsørge deres familie. Presset voksede yderligere hos nogle af de hjemsendte personer på grund af forventninger til, hvad den økonomiske støtte fra Danmark skulle bruges til. Flere af personerne oplevede, at der efter deres hjemkomst, dukkede venner og familiemedlemmer op, som de ikke havde set længe, og som pludselig bad penge. 

For nogle personer var deres nye forsørgelsesgrundlag sæsonbetinget, hvilket medførte økonomisk usikkerhed. Det var særligt indenfor konstruktions- og landbrugsområdet. Manglen på regn kunne fx gå ud over høsten, og konstruktionsarbejdet måtte sættes på pause i vinterperioden. Det tvinger dem til at påtage sig forskellige typer job på samme tid eller lede efter arbejde i udlandet igen. De fleste fortalte dog også, at de var glade for deres nye erhverv efter hjemsendelsen og fortalte om en indkomstforøgelse.

Samfundsmæssige forhold

Andre udfordringer med reintegrationen på sigt handler om samfundsmæssige forhold i hjemlandet. Det kan være begrænset adgang til fx uddannelse, arbejde og sundhed, som har stor betydning for, om de hjemsendte personer opnår et trygt og stabilt hverdagsliv. Reintegrationsstøtten er et springbræt til selvforsørgelse, men reintegrationsprocessen er kompleks og i høj grad afhængig af de økonomiske rammer og muligheder, der er i det pågældende land.

Psykosocial støtte i hjemlandet

Møderne med hjemsendte personer i de forskellige lande viste også, hvor vigtig psykosocial støtte er ved reintegrationen i hjemlandene. Særligt fordi, det kan være udfordrende at integrere sig socialt i samfundet. Nogle føler sig skamfulde og mislykkede, når de vender hjem igen efter at have været udsat for menneskehandel.

Flere personer fra Marokko fortalte, hvordan de har oplevet, at der ikke er en social plads til dem lokalt og i familien, når de vendte hjem, og at de kæmper med traumer og angst. 

Der findes lokale organisationer i flere af hjemlandene, der tilbyder psykosocial støtte og behandling af traumer. Samarbejdet og koordinationen med de lokale organisationer er derfor vigtigt for, at reintegrationen er bæredygtig på lang sigt. Reintegrationen skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation og være tilpasset de samfundsmæssige strukturer i hjemlandet. 

Familiens rolle ved reintegration

Center mod Menneskehandel besøgte i sin tid personer i Rumænien, der havde taget imod den forberedte hjemsendelse. Fælles for hjemsendelserne til Rumænien var, at reintegrationspartnerne i Rumænien havde inddraget familierne i reintegrationsplanerne.

Reintegrationsplaner med udgangspunkt i familiesituationen

En af de rumænske mænds reintegrationsplan blev udarbejdet med udgangspunkt i hans familiesituation, hvor han boede sammen med sin bror, svigerinde og nevø. Det var mandens ønske at starte en biavlsvirksomhed op, men han havde ikke de fornødne kompetencer til det. Virksomheden blev derfor startet op i tæt samarbejde med mandens nevø, der havde certifikat til biavl.

En anden af de rumænske mænd havde åbnet en tøjforretning. Mandens hustru var uddannet i handelssektoren, og hun kunne bidrage til etableringen og driften af forretningen. Ifølge manden kørte deres virksomhed godt.

Senest opdateret 15-09-2022